Region Syddanmark har igen valgt Cambio og samarbejdspartneren Atea til at levere deres CIS PDMS-løsning. Cambio CIS-løsningen er dermed fortsat regionens foretrukne ‘Best of Breed’-løsning, der benyttes på alle intensivafdelinger og på udvalgte anæstesiafdelinger i regionen.
Region Syddanmark vil standardisere deres brug af Cambio CIS i hele regionen og vil basere den centrale dataopsamling fra medicinsk udstyr på sin MDIC (Cambio CDC) platform, der indsamler, gemmer og distribuerer data i høj opløsning. Aftalen gælder også den potentielle udrulning af løsningen på alle anæstesi-, neonatal- og opvågningsafdelinger.
“Vi er naturligvis meget glade og stolte over, at Region Syddanmark har valgt Cambio, og at vi stadig er med til at støtte og styrke digitaliseringen af disse centrale og kritiske områder og dermed bidrager til en forbedret kritisk pleje i regionen. Jeg er især stolt over, at det var vores lokale erfaringer med at implementere og supportere en sådan løsning, der var udslagsgivende for regionens beslutning. Jeg ser frem til at fortsætte vores samarbejde med regionen,” siger James Coe, Country Manager hos Cambio.
One Patient, One View – Cambio CIS-løsningen vil fortsat levere omfattende, patientcentrerede dataoversigter og hurtig adgang til nøjagtige, tværfaglige data til det kliniske personale i Region Syddanmark. Løsningen letter samarbejdet mellem forskellige sundhedsudbydere, enheder og ansvarsområder. Vi har udviklet Cambio CIS i tæt samarbejde med intensiv-, anæstesi-, neonatal- og opvågningsafdelinger. Cambio CIS understøtter et vigtigt skridt i digitaliseringsprocessen – deling af data mellem forskellige enheder og andre informationssystemer er et stort skridt i retning af standardiseret patientcentreret sundhedspleje. Cambio CIS er integreret med førende IT-systemer i sundhedssektoren og er under konstant udvikling for at leve op til kundernes krav og ønsker.
“Region Syddanmark er en strategisk vigtig kunde for os i et marked, hvor vi fortsat vokser og ser et stort potentiale. Vores omfattende viden om behov omkring intensiv støtte og implementering og udvikling af værktøjer på området vil bidrage med øget værdi for læger, plejepersonale og patienter. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde for at give regionen hurtig adgang til omfattende oversigter over patientcentrerede data for for anæstesi-, neonatal-, intensiv- og opvågningsafdelinger” siger Tomas Block, anæstesiolog og Chief Medical Officer hos Cambio.